1 Jonas i Nineve Men HERRENs Ord kom for anden gang til Jonas således: 2 “Stå op og gå til Nineve, den store Sfad, og udråb over den, hvad jeg tilsiger dig!” 3 Så stod Jonas op og gik til Nineve efter HERRENs Ord. Men Nineve var selv for Gud …
1 Så svarede HERREN Job ud fra Stormvejret og sagde: 2 “Hvem fordunkler mit Råd med Ord, som er uden Mening? 3 Omgjord som en Mand dine Lænder, jeg vil spørge, og du skal lære mig! 4 Hvor var du, da jeg grundede Jorden? Sig frem, om du har nogen …
1 Jager du Rov til Løvinden, stiller du Ungløvers hunger, 2 når de dukker sig i deres Huler; ligger på Lur i Krat? 3 Hvem skaffer Ravnen Æde, når Ungerne skriger til Gud og flakker om uden Føde? 4 Kender du Tiden, da Stengeden føder, tager du Vare på Hindenes …
1 Da svarede HERREN Job ud fra Stormvejret og sagde: 2 “Omgjord som en Mand dine Lænder, jeg vil spørge, og du skal lære mig! 3 Mon du vil gøre min Ret til intet, dømme mig, for af du selv kan få Ret? 4 Har du en Arm som Gud, …
1 Ingen drister sig til at tirre den, hvem holder Stand imod den? 2 Hvem møder den og slipper fra det hvem under hele Himlen? 3 Jeg tier ej om dens Lemmer, hvor stærk den er, hvor smukt den er skabt. 4 Hvem har trukket dens Klædning af, trængt ind …
1 Så tog Job til Orde og svarede: 2 “Hvor har du dog hjulpet ham, den afmægtige, støttet den kraftløse Arm! 3 Hvor har du dog rådet ham, den uvise, kundgjort en Fylde af Visdom! 4 Hvem hjalp dig med at få Ordene frem, hvis Ånd mon der talte af …
1 Så svarede Job HERREN og sagde: 2 “Jeg ved, at du magter alt, for dig er intet umuligt! 3 “Hvem fordunkler mit Råd med Ord, som er uden Indsigt?” Derfor: jeg talte uden Forstand om noget, som var mig for underfuldt, og som jeg ej kendte til. 4 Hør …
1 Job vedblev at fremsætte sit Tankesprog: 2 “Så sandt Gud lever, som satte min Ret til Side, den Almægtige, som gjorde mig mod i Hu: 3 Så længe jeg drager Ånde og har Guds Ånde i Næsen, 4 skal mine Læber ej tale Uret, min Tunge ej fare med …
1 Herrens Ord, som kom til Joel, Petuels søn. 2 Hør dette, I Ældste, lån Øre, alle, som bor i Landet! Er sligt mon sket i eders eller eders Fædres Dage? 3 I skal fortælle det til eders Børn, og de igen til deres, og deles til næste Slægt. 4 …
1 Sølvet har jo sit Leje, som renses, sit sted 2 Jern hentes op af Jorden, og Sten smeltes om til Kobber. 3 På Mørket gør man en Ende og ransager indtil de dybeste Kroge Mørkets og Mulmets Sten; 4 man bryder en Skakt under Foden, og glemte, foruden Fodfæste, …